Sjå kjelda til Augsburg

[[Fil:Augsburg presteskoles 50års-jubileum.jpg|thumb|Artikkelen fra ''Minneapolis tidende''.{{byline|Chronicling America / Lib. of Congress.|26. juni 1919}}]]

'''Augsburg'''

Tre store Festmøder holdtes i Søndags i Forbindelse med Den Lutherske Frikirkes Aarsmøde, hvor Augsburg Seminars 50-aarige Virksomhed blev feiret. Den historiske Side blev mindet ved et Møde i Nord-Høiskolens Auditorium, hvor der var forsamlet henimod 2,000 Mennesker. Om Aftenen holdtes to Møder, hvor Augsburgs Indsats i det kirkelige og borgerlige Liv blev
fremholdt; Aftenmødet, som holdtes i Bethlehem norsk-danske Methodistkirke, holdtes i det norske Sprog, og Aftenmødet i St. Olaf Kirken, i det engelske Sprog.

Eftermiddagsmøtet i Nord-Høiskolen blev indledet med Andagt af Prof. I. H. Blegen. Et Fælleskor sang meget vakkert „Jeg er en Vandringsmand", forfattet of Augsburgs „Bedstefader", afdøde Pastor Ole Poulsen.

Prof. Andreas Helland gav en historisk Udredning af Augsburg og den kirkelige Udvikling blandt norske Lutheranere i Amerika fra 1869 til 1894. Han citerede fra en Tale, holdt af gamle Prof. [[Georg Sverdrup]] ved Augburgs 25-Aars Jubilæum, følgende som Formoalet for Augsburgs Grundlæggelse:

„Derfor byggedes Augsburg for at den norske Vækkelse skulde have Vei og Virke i det nye Land, og at Frihedsbevægelsen kunde itaa. frem til sit Moot, den frie Menighed". Prof. Helland omtalte det noble og selvopofrende Arbeide, som blev nedlagt af Professorerne Weenaas, Sverdrup
og Oftedal. 
Augsburg var en Frugt af den haugianske og den Johnson'ske Vækkelse i Norge, sagde Toleren.

„Augsburg Seminar i de sidste 25 Aar" var Emnet for Past. I. Mortenfens Tale. Der var Storme de
første 25 Aar af Augsburgs Virksomhed, og de sidste 25 Aar begyndte i Storm, sagde Taleren, som derpaa gav en Skildring af Kirkestriden, som da roadede. Konferensens Splittelse, og Stiftelse af Dert Forenede Kirke og Den Lutherske Frikirke.

Taleren skildrede hvorledes Budskabet om de gamle Ledere, Professorerne Sverdruhs og Oftedals Død
blev modtoget bictndt Kirkefolket. Da disse Ledere faldt bort, følte Taleren et' mere personligt Ansvar ligeoverfor Augsburgs og Den Lutherske Frikirkes Fremtid, og de samme Følelser
hovde vistnok olle Frikirkefolk, sagde han. „Aldrig hor Augsburg været bedre om stuttet af de frikirkelige Menigheder end idog; Augsburgs Særstilling er dens Kraft og dens Styrke," sluttede Taleren.

Past. Ludvig Pedersen af Montevideo mindedes „De som faldt i Striden". Han mindedes de gamle Ladere, Sverdrup og Oftedal, ogsaa Pioneererne blandt Præsterne, særlig de, som virkede paa Jndremissionsmarken, nævnte ogsaa de Missionærer paa Hedningemissionsmarken, som var døde;'han mindedes ogsaa de 130 Studenter og fhv. Studenter ved Augsburg, som deltog i Krigstjenesten, og de to Studenter, som døde i Krigstjenesten.

Prof. H. N. Hendrickson sang „Den store hvide Flok"; Sangen gjorde et mægtigt Indtryk paa Forsamlingen, som netop var mindet om de hedengangne Pioneerer tzaa det kirkelige Omroode. .

„Augsburgs Opgave" vor Emnet for Prof. George Sverdrups og Pastor K. B. Birkelands Taler, den første i St. Olaf Kirken og den sidste holdt i Methodistkirken. Augsburgs Opgave blev af Talerne sammenfattet soaledes:• „Augsburgs Opgave er at uddanne ved Skolegang. I dette Uddannelsesarbeide er Kristus Midtpunktet. Dette er selvsagt, hvad Præsteuddannelsen angaar, som har sit Maal: dygtige kristne Tjenere:

Men det er i ikke mindre Grad nødvendig for enhver ung Mand, at hyn ved Skolegang dygtiggjøres til ot møde Livets Ansvar, og det er ved *tt Uddannelse, som sætter Kristus og Sandheden , i , ham söm Midtpunkt.

Hvor man er og i hvilket Livskold man befinder sig, der er der Ansvar at bære og Problemer at løse som kun kan bæres ret og løses ret naar Kristus er med."

Augsburg Seminar øg Den Lutherske Frikirke har altid næret en levende Interesse for missionsarbejdet, saavel Jndrynissionen som Hedningemissionen, og denne Gren af Kirkens Arbeide fik derfor en fremtrædende Plads i Jubilæumsfestlighedernes Program. 

Ved Festmøderne Søndag Aften holdtes Tal^r over ,^Augsburg og Missionen" af Paft. O. H. Sletten og Post. Elias Pedersen, førstnævnte i St. Olaf Kirken og den anden i Methodistkirken. Post.
Sletten gav en kort historisk Oversigt over Missionsarbeidet inden den norsk-danske Konferens og siden i Den Lutherske Frikirke. Den Missionsiver, som besjælede Prosessorerne ved Augsburg, smittede ogsaa Studenterne. 

Fro Augsburg Seminar vor udgoaet ialt 34 Missionærer til Hedningemissionsmorkerne. Pastor Sletten nævnte nogle af Konferenfens Pionerer paa Jndremissionsmarken og paa  Hedningemissionsmorken, blondt Jndremissionspræsterne nævnte hon Sougstod," Lundeby, Brunsvold og Hoyme, og blandt
Pioneerpræster fremdeles ilive nævnte hon I. U. Pederson, Dohle, I. Tollefson og Wgulen. 

I 1887 drog den første Graduent fra Augsburg til Madagaskar, John P. Haugstad; han fulgtes to Aar efter af Erik Tou. Hougstod vor den første Missionær, font sendtes ud fra de norske Lutheranere t Amerika; tidligere havde det herværende Kirkefolk støttet Missionsselffoberne i Norge. Lederne for Indre- og Hedningemissionen fik en smuk Omtale for sit opofrende og opslidende Arbeide for Missionssogens Fremme; særlig nævnte Taleren Sverdrup og Oftedal og af den nuværende Bystyrelse for Hedningemissionen. Professorerne Andreas Helland og I. H. Blegen. 

„Det er ikke nok, at man glæder sig over hvad man har gjort, men at jfum ogsaa ser Fremtiden imøde for Missionsfagen. Hvad som trænges, er Mænd med brændende Kjærlighet) og Iver for
den store Sag. Mænd, som er inspireret og. kan inspirere," sagde Post. Sletten. . ...

„Augsburgs og sociale Reformer" blev behandlet af Prof. I. L. Nydahl og assisterende Countyadvokat A. L. Markve. Begge fremholdt, at Äugsburg havde været Arnested for
Afholdsarbeidet blandt det norfke Folk i Nordvesten. Augsburg som en Folkets Skole har været interesseret i alle Reformer og har været interesseret i Folkets og Arbeiderklassens Sag, erklærede Prof. Nydahl. Mr. Markve sagde, at der hvor ey Augsburger er at finde, der har man en
Ven af sociale Reformer.

Dr. C. M, Roan og Statssenator O. O. Sageng holdt Taler om „Kristelige Skoler og Samfundsliv".
Roan sagde, at Skolerne er ansvarlige for de Anskuelser, som existerer blandt Folk, i det dagligdagse saavel som i det indviklede Samfundsliv. Alle Mennesker handler i Følge af en Anskuelse, og det er af den Grund, at Kirkeskoler maa træng? sig i Forsædet for at kunne donne en ret Livsanskuelse, der er i Harmoni med Guds Ords Syn paa Litr-eg Samfundsliv. Han tog ogsaa Ordet for at Lutheraneme i dette Land burde oprette et luthersk Universitet. Statssenator O.
O. Sogeng udtalte, at Augsburg ikke bore uddanner Præster, men ogsaa Mænd, der er i Sympathi med det amerikanske Samfundsliv.

Ved Aftenmøderne sang St. Olof Menigheds Kor, der vor ogsaa Duet af Prof. Harry Anderson og Miss
Agnes Thompson samt Sang af Miss Ragna Nydahl og Prof. M. Bjørnson fra Fargo. .