I g\u00e5r skreiv eg om konserten eg var p\u00e5 torsdagskvelden, olsok. Den konserten slutta med Improvisata over Hellig Olav av Gottfred Pedersen. I dag fekk eg med meg Ring inn musikken p\u00e5 NRK P2, det pr\u00f8ver eg \u00e5 f\u00e5 med meg n\u00e5r det h\u00f8ver slik. Og d\u00e5 var det ein som ringte inn og \u00f8nska seg dette verket. Han fortalde om komponisten at han var fr\u00e5 Finnmark og etter endt utdanning reiste han tilbake til Vads\u00f8 og vart organist der. Diverre d\u00f8ydde han alt i 1941, bare 30 \u00e5r gammal.<\/p>\n
Det var eit triveleg gjenh\u00f8yr, Bj\u00f8rn Andor Drage, tidlegare domkantor i Bod\u00f8, som vi har h\u00f8yrt spele i Postludium i Valle Radio fleire gonger, spelte stykket. S\u00e5 det var meir aktuelt enn ein skulle tru \u00e5 skrive om det i g\u00e5r kveld. Eg skreiv fyrste verset av diktet av Welhaven i g\u00e5r, sitert fr\u00e5 programheftet. Eg rota ein del p\u00e5 Internett for \u00e5 finne heile diktet, det var ikkje lett, s\u00e5 eg trur eg legg det p\u00e5 bloggen, s\u00e5 kan folk som skulle trenge ein versjon kopiere fr\u00e5 bloggen og sleppe \u00e5 skrive inn heile diktet sj\u00f8lv. Eg fann diktet i ei bok som google har scanna. Ikkje alle bokstavane kom rett i den operasjonen, s\u00e5 du f\u00e5r b\u00e6re over med feila. Her er lenke til originalen om du heller vil lese den:
\nhttp:\/\/www.archive.org\/stream\/norsklaesebog00paulgoog\/norsklaesebog00paulgoog_djvu.txt<\/p>\n
En vise om Hellig Olay.<\/strong><\/p>\n Hellig Olav stod ved fjorden med sin h\u00e6r; Hellig Olavs aasyn skinned som en sol, Og da verket nu var helliget med b\u00f8n, Hellig Olav med sit luer\u00f8de skj\u00e6g 0, hvor gram blev da den travle dvergeflok, Snart var kirken med sit skifertykke takt, Kirken stod ved strand i mange hondred aar; Mangen sommerkveld, naar i den dunkle fjord Derfor kan kong Olavs minderige ry I g\u00e5r skreiv eg om konserten eg var p\u00e5 torsdagskvelden, olsok. Den konserten slutta med Improvisata over Hellig Olav av Gottfred Pedersen. I dag fekk eg med meg Ring inn musikken p\u00e5 NRK P2, det pr\u00f8ver eg \u00e5 f\u00e5 med meg n\u00e5r det h\u00f8ver slik. Og d\u00e5 var det ein som ringte inn og \u00f8nska … Les meir om Meir olsokrelatert<\/span>
\npinsefesten var forhaanden;
\nalskens l\u00f8v og blomster artede sig der
\nfagert under Folgefonnen.
\nKongens drage laa og speiled sig ved strand,
\nbispen stod med korset paa den bvide sand,
\nkongens kj\u00e6mperad
\nlaa paa kn\u00e6 og bad,
\nog der gik dem lyn i aanden.<\/p>\n
\nklar sad kronen ham om panden;
\nmens ban kn\u00e6led, laa bans rige purpurkjol
\nsom et teppe over sanden.
\nHer han vilde atter i en stakket frist
\nbygge kirke til den sterke Herre Krist;
\nalt paa pinsedag
\nskulde fra dens tag
\nkorset lyse over stranden.<\/p>\n
\nmured hver en kj\u00e6mpe trolig;
\nmen i fj\u00e6ldet l0d der underlige dr0n;
\ndvergeslegten blev urolig.
\nH\u00f8it fra uren railed grus og kampesten,
\nog fra lien kom der rod og bul og gren;
\nilde saa det ud
\nfor kong Olavs Gud;
\nilde freded man hans bolig.<\/p>\n
\nkyssed hjaltet paa sin klinge,
\nog ban holdt det h\u00f8it mod dvergeballens v\u00e6g,
\nog ban korsede sin bringe.
\nSe, da railed alle stene ned i mag,
\nog de f\u00f8ied sig til muren, lag ved lag,
\nog hver stok, der sprang,
\nblev en bjelke lang;
\n\u00f8ksebrnget var knn ringe.<\/p>\n
\njorden skaly ved deres masle;
\nog de st\u00f8dte til en v\u00e6ldig vippeblok
\nmed de kobberskoede h\u00e6le.
\nHellig Olav m\u00e6led da et lystigt ord:
\n\u0084Se, der kommer dvergen med vort alterbordi”
\nStenen damped ned
\njust paa rette sted,
\nder hvor kongen pleied kn\u00e6le.<\/p>\n
\nklar den stod paa pinsedagen;
\nog i koret var paa alterstenen lagt
\ngyldenstykke og skarlagen.
\nBispen stod i b\u00f8nnen, b\u00f8iet over den,
\nkongen gik til offers d\u00e5d med sine m\u00e6nd;
\naltervinen klar,
\ngold og farvet glar
\nbragte ban i land fra dragen.<\/p>\n
\nnu er dog dens mur forsvunden;
\nmen til Olavs ros endnu blandt l\u00f8vet staar
\nalterbordet over grunden.
\nMoseteppet hviler nu paa stenen graa,
\nAbildtr\u00e6t str\u00f8r sin hvide blomst derpaa,
\nog fra birkens top
\nstemmer fuglen op
\npinsesalmerne i lunden.<\/p>\n
\ntriller dug fra gr\u00f8nne blade,
\nvies dog kong Olavs faste alterbord
\natter til et helligt stade.
\nDalens s\u00f8n har der et stevne med sin brud,
\nog de veksler ringe der for Olavs Gud,
\nog de kn\u00e6ler ned
\ntrygt med baab og fred
\nog i sommerdr\u00f8mme glade.<\/p>\n
\ningensinde gaa tilgrunde;
\nmed hver dalens slegt det h\u00e6ver sig paanj
\nfagert fra de friske munde.
\nHellig Olay med sit bjerter\u00f8de skjold
\ndasker klippen, hvor den kneiser m\u00f8rk og gold,
\nog hans saga gaar
\ngjennem Norges vaar
\nvidt som faglesang i lunde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"