Jeg fortsetter med en dansk fortelling p\u00e5 bloggen ogs\u00e5 i kveld. Den er tankevekkende.<\/p>\n
Der var engang en mand, der syntes, at hans kone var den bedste i verden til at lave mad. En dag, da han rigtig havde rost hende, f\u00f8jede han til, at det vel kunne g\u00e5 an at invitere Gud til middag, s\u00e5 han ogs\u00e5 kunne f\u00e5 gl\u00e6de at hendes kogekunst. De bad s\u00e5 til Gud og inviterede ham til middag den f\u00f8lgende s\u00f8ndag.<\/p>\n
Konen fik nu travlt med alle forberedelserne, og da s\u00f8ndagen kom, sad de i stadst\u00f8jet ved et veld\u00e6kket bord og ventede. Pludselig bankede det p\u00e5 d\u00f8ren, og de skyndte sig hen for at lukke op. Uden for stod der en snavset tigger og bad s\u00e5 mindelig om lidt mad. \u201cTror du, at du skal gramse med dine beskidte fingre i den mad, vi har beredt til Vorherre\u201d, sk\u00e6ldte manden og jog tiggeren v\u00e6k, S\u00e5 satte de sig igen hen at vente, men der kom ingen den dag. \u201cM\u00e5ske var
\nmaden alligevel ikke fin nok for Gud\u201d, sagde manden til sin
\nkone. \u201cHvis vi g\u00f8r os lidt mere umage, s\u00e5 vil han m\u00e5ske komme n\u00e6ste gang\u201d. S\u00e5 bad de om, at de m\u00e5tte f\u00e5 deres \u00f8nske opfyldt n\u00e6ste s\u00f8ndag.<\/p>\n
Nu fik konen travlt hele ugen med at g\u00f8re huset i stand og tilberede de l\u00e6kreste retter. Da s\u00f8ndagen kom, trak de atter i stadst\u00f8jet og satte sig til at vente. Men det samme h\u00e6ndte som sidste s\u00f8ndag: Den eneste, der dukkede op, var den beskidte tigger, som de skyndte sig at jage bort. \u201cJa, vi har nok alligevel ikke forberedt os, som vi burde\u201d, sagde manden, \u201cmen jeg ved, at din mad ellers er god nok til at gl\u00e6de selveste Vorherre, s\u00e5 lad os pr\u00f8ve en tredje gang og g\u00f8re
\nalt, hvad der st\u00e5r i vor magt, for at g\u00f8re det s\u00e5 fint som muligt. Endnu en gang b\u00f8jede de hovederne og bad Gud om at bes\u00f8ge dem den n\u00e6ste s\u00f8ndag.<\/p>\n
De ville s\u00e5 gerne have Gud til middag, s\u00e5 i hele den f\u00f8lgende uge gjorde konen alle t\u00e6nkelige forberedelser, og manden hjalp hende s\u00e5 godt som muligt. Der blev skuret og skrubbet, bagt og braset, og da s\u00f8ndagen endelig kom, skinnede huset som nyt og duftede at den dejligste mad. S\u00e5 satte manden og konen sig til bords og ventede i deres nystr\u00f8gne festkl\u00e6der.<\/p>\n
Endelig bankede det p\u00e5 d\u00f8ren, og de skyndte sig hen for at lukke op. Men det var igen den snavsede tigger, der stod og rakte h\u00e6nderne ud mod dem. Manden i huset blev rasende og truede tiggeren at forsvinde i en fart. Men denne svarede: \u201cNu har I tre gange indbudt mig til at spise, og tre gange har I alligevel jaget mig v\u00e6k\u201d.<\/p>\n
(Folkeeventyr fra Iringa, Tanzania genfortalt af Knud Ochsner). <\/strong><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg fortsetter med en dansk fortelling p\u00e5 bloggen ogs\u00e5 i kveld. Den er tankevekkende. Der var engang en mand, der syntes, at hans kone var den bedste i verden til at lave mad. En dag, da han rigtig havde rost hende, f\u00f8jede han til, at det vel kunne g\u00e5 an at invitere Gud til middag, … Les meir om Om \u00e5 se Gud n\u00e5r man m\u00f8ter ham<\/span>