I kveldens sending i Valle radio ble jeg intervjuet i forbindelse med Bok\u00e5ret 2019. Jeg fortalte at det meste jeg leser n\u00e5 for tiden er relatert til \u00e5 skrive p\u00e5 Setesdalswiki, s\u00e5 det blir lite skj\u00f8nnlitteratur p\u00e5 meg n\u00e5.<\/p>\n
S\u00e5 ble jeg utfordret til \u00e5 lese en tekst i programmet. Da valgte jeg en tekst av Johannes J\u00f8rgensen, Tr\u00e5den ovenfra:<\/p>\n
Det var en sk\u00f8n septembermorgen. Alle enge glimtede af dug, og gennem luften sejlede den flyvende sommers silkeskinnende tr\u00e5de. Langt fra kom de, langt hen drev de. En af disse tr\u00e5de strandede i toppen af et tr\u00e6, og luftskipperen, en lille gul- og sortbroget edderkop, forlod sit lette fart\u00f8j og betr\u00e5dte l\u00f8vets fastere grund.<\/p>\n
Men stedet behagede den ikke rigtigt, og med en rask beslutning spandt den sig en ny tr\u00e5d og firede sig lige ned i en stor tj\u00f8rneh\u00e6k. Her var der nok af strittende skud og kviste, hvorimellem et net kunne udspindes.<\/p>\n
Og edderkoppen gav sig til arbejdet, idet den lod tr\u00e5den ovenfra, ad hvilken den var kommet ned, b\u00e6re nettets \u00f8verste hj\u00f8rne. Det blev et stort smukt v\u00e6v. Og der kom noget s\u00e6rligt over det, derved at det ligesom stod ret op i den tomme luft, uden at man kunne se, hvad der bar dets \u00f8verste rand. Thi der skal gode \u00f8jne til for at opfange s\u00e5dan en lille, fin edderkoppetr\u00e5d.<\/p>\n
Dage kom, dage gik. Det begyndte at blive sm\u00e5t med fluefangsten, og edderkoppen m\u00e5tte spinde sit net st\u00f8rre, s\u00e5 det kunne favne videre, fange mere. Og takket v\u00e6re tr\u00e5den ovenfra, lykkedes denne udvidelse over al forventning. Edderkoppen byggede sit v\u00e6v h\u00f8jere og h\u00f8jere op i luften og mere og mere ud til siderne. Nettet sp\u00e6ndte over hele h\u00e6kkens bredde, og n\u00e5r det i de v\u00e5de oktobermorgener hang fuldt af funklende dr\u00e5ber, var det at se som et perlestukket sl\u00f8r.<\/p>\n
Edderkoppen var stolt af sit v\u00e6rk. Den var ikke l\u00e6nger den lille tingest, der var kommet sejlende p\u00e5 et spind gennem luften uden en skilling i lommen – og uden anden formue end sine spindekirtler. Den var nu en stor, sv\u00e6r, velst\u00e5ende edderkop og havde det st\u00f8rste net langs hele h\u00e6kken.<\/p>\n
En morgen v\u00e5gnede den i us\u00e6dvanlig d\u00e5rligt hum\u00f8r. Den havde frosset lidt om natten, og nu var der ikke et solglimt at \u00f8jne, og ikke en flue summede gennem luften. Sulten og ledig sad edderkoppen hele den lange, gr\u00e5 efter\u00e5rsdag. For at sl\u00e5 tiden ihjel begyndte den en rundgang i sit net for at se, om det ikke tr\u00e6ngte til at b\u00f8des her eller der. Den rykkede i alle tr\u00e5dene for at m\u00e6rke, om de var godt f\u00e6stnede. Men sk\u00f8nt den ingen fejl fandt, vedblev den at v\u00e6re ut\u00e5lelig gnaven.<\/p>\n
I v\u00e6vets yderste udkant kom den s\u00e5 til en tr\u00e5d, som den lige med \u00e9t syntes, den ikke kendte. Alle de andre gik enten derhen eller didhen – edderkoppen vidste hver kvist, de var gjort fast ved. Men denne ganske ubegribelige tr\u00e5d gik ingen steder hen – det vil sige, den l\u00f8b ret op i luften. Edderkoppen rejste sig p\u00e5 bagbenene og kiggede opad med alle sine mange \u00f8jne. Men den kunne ikke se, hvor tr\u00e5den gik hen. Det s\u00e5 ud, som den f\u00f8rte lige op i skyerne.<\/p>\n
Edderkoppen blev mere og mere \u00e6rgerlig, jo l\u00e6ngere den sad og stirrede til ingen nytte. Den huskede slet ikke mere, at den selv en gang p\u00e5 en klar septemberdag var kommet ned ad denne tr\u00e5d. Den huskede heller ikke, hvor stor nytte netop denne tr\u00e5d havde ydet, da v\u00e6vet skulle bygges og udvides. Edderkoppen havde glemt det altsammen – den s\u00e5 blot, at her var der en dum, unyttig tr\u00e5d, som ingen rimelige steder gik hen, men bare op i den tomme luft…<\/p>\n
“V\u00e6k med dig”, sagde edderkoppen, og i et eneste bid kn\u00e6kkede den tr\u00e5den midt over. I det samme gav v\u00e6vet efter – hele det kunstf\u00e6rdige netv\u00e6rk styrtede sammen – og da edderkoppen kom til sig selv, l\u00e5 den mellem tj\u00f8rnebladene med nettet som en lille, v\u00e5d klud over hovedet. I et eneste \u00f8jeblik havde den tilintetgjort hele sin herlighed – fordi den ikke forstod nytten af tr\u00e5den ovenfra.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I kveldens sending i Valle radio ble jeg intervjuet i forbindelse med Bok\u00e5ret 2019. Jeg fortalte at det meste jeg leser n\u00e5 for tiden er relatert til \u00e5 skrive p\u00e5 Setesdalswiki, s\u00e5 det blir lite skj\u00f8nnlitteratur p\u00e5 meg n\u00e5. S\u00e5 ble jeg utfordret til \u00e5 lese en tekst i programmet. Da valgte jeg en tekst … Les meir om Tr\u00e5den ovenfra<\/span>