Denne verselinja kom jeg p\u00e5 da jeg i dag leste meldingen fra organist Henrik West om at han hadde valgt \u00e5 komme tilbake til Valle n\u00e5r permisjonen er over. Han skrev:<\/p>\n
Efter lang tids grundige overvejelser om min fremtid har jeg nu besluttet mig for at vende tilbage til min stilling som organist i Valle og Bykle, n\u00e5r min orlov\/permission udl\u00f8ber til sommer.<\/em><\/p>\n Jeg har l\u00e6ngtes tilbage til Setesdal og mit liv der hver eneste dag, siden jeg flyttede til Danmark for et halvt \u00e5r siden, s\u00e5 nu f\u00f8ler jeg mig helt sikker p\u00e5, at det er d\u00e9r mit liv skal leves.<\/em><\/p>\n Derfor har jeg i denne uge sagt min stilling i Fonnesb\u00e6k og Isenvad op. Det er trist at m\u00e5tte tage afsked med gode kolleger, korsangere osv. efter s\u00e5 kort tid, men jeg er meget taknemmelig for den tid, vi fik sammen.<\/em><\/p>\n Med en god mavefornemmelse og fuld opbakning fra familie og venner er jeg overbevist om, at dette er den rigtige beslutning, s\u00e5 nu gl\u00e6der jeg mig til at vende tilbage til fantastiske Setesdal til sommer!<\/em><\/p>\n Verselinja jeg kom p\u00e5, er fra sangen Der ligger et land mot den evige sne.\u00a0<\/strong><\/p>\n Der ligger et land mot den evige sne, Hun tok oss i fanget den gang vi var sm\u00e5, Vi sprang ned til fjorden, vi stirret imot Hun tok oss ved h\u00e5nden, og f\u00f8lge hun gav Hun str\u00f8dde sin sne over fjellbratte li, Hun satte de vakreste jenter p\u00e5 rad, Da l\u00f8d der et “Fremad!” et “fremad! ennu Da l\u00f8snet begeistringens rullende fonn, Velkommen tilbake, Henrik!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Denne verselinja kom jeg p\u00e5 da jeg i dag leste meldingen fra organist Henrik West om at han hadde valgt \u00e5 komme tilbake til Valle n\u00e5r permisjonen er over. Han skrev: Efter lang tids grundige overvejelser om min fremtid har jeg nu besluttet mig for at vende tilbage til min stilling som organist i Valle … Les meir om Fjellene selv roper langt hurra.<\/span>
\ni revnene kun er det v\u00e5rliv \u00e5 se;
\nmen havet g\u00e5r til med historie d\u00f8nn,
\nog elsket er landet som mor av s\u00f8nn.<\/p>\n
\nog gav oss sin saga med billeder p\u00e5.
\nVi leste s\u00e5 \u00f8yet bli stort og v\u00e5tt;
\nda smilte den gamle og nikket blott.<\/p>\n
\nden askegr\u00e5 bauta, hvor gammel den stod;
\nhun stod der enn eldre, sa ingenting;
\nmen stensatte hauger l\u00e5 rundt i ring.<\/p>\n
\nbort derfra til kirken s\u00e5 stille og lav,
\nhvor fedrene ydmykt har b\u00f8yet kne,
\nog mild’lig hun sa: “Gj\u00f8r I som de!”<\/p>\n
\nb\u00f8d s\u00e5 sine gutter \u00e5 st\u00e5 den p\u00e5 ski.
\nHun knuste med stormh\u00e5nd det Nordhavs speil,
\nb\u00f8d s\u00e5 sine gutter \u00e5 heise seil.<\/p>\n
\n\u00e5 f\u00f8lge v\u00e5r idrett med smil og med kvad,
\nog selv satt hun h\u00f8yt i sin sagastol.
\nmed m\u00e5neskinnsk\u00e5pen oppunder pol.<\/p>\n
\np\u00e5 fedrenem\u00e5l og med fedrenehu;
\nfor frihet, for norskhet, for Norge hurra !
\nog fjellene selv roper langt hurra.<\/p>\n
\nda d\u00f8ptes vi av hennes mektge \u00e5nd,
\nda stod over fjellet et syn i gl\u00f8d,
\nsom siden oss maner inntil v\u00e5r d\u00f8d.<\/p>\n<\/div>\n